Pudsning

Valget af indvendig puds er med til at definere en arkitektonisk stil, og er i høj grad afhængig af temperament og individuel smag. En grov finish vil tit være et naturligt valg i rustikt byggeri, lige som et finere materiale oftest passer bedst til mere sofistikeret interiør.

Naturens eget materiale
Brugen af kalk som pudsemateriale har været tradition gennem århundreder – og med god grund: En række undersøgelser viser, at det sundeste valg til indvendigt byggeri er naturmaterialer som mursten og kalkmørtel. På grund af deres porøsitet bidrager de positivt til at regulere fugten. Dermed opnås tillige et godt indeklima.

Kalkpuds for husets sundhed
Naturlig hydraulisk kalkmørtel fra St. Astier er beviseligt et af de bedste produkter til restaurering og konservering.

Specielt på ældre byggeri uden fugtspærre i murene er det vigtigt med et materiale, som kan hjælpe murværket af med eventuelt opstigende fugt.

Pudsning af kældervægge
Specielt i kældervægge er der ofte ophobning af salte og fugt, som kommer ind fra den omkringliggende jord. Vandtætte, cementbaserede pudsmaterialer kan ikke anbefales, da der bare vil ske en ophobning af fugt og salte i murværket bag pudsen med følgeskader som skimmel, svamp, dårlig lugt, etc. St. Astier NHL mørtel reagerer ikke kemisk med salt, og porerne i mørtlen sørger for at tørre murværket ud så førnævnte problemer undgås.

Klik og nedhent vejledningen som PDF

Klik og nedhent vejledningen som PDF