Skriv til os

Ring til os

Traditionel understrygning af tag med kalkmørtel

Tilpas porøsitet og elasticitet i NHL2 kalkmørtel gør den velegnet til understrygning af tag

Mange ældre bygninger som f.eks. kirker og byhuse er opført uden undertag. Det er først i den sidste halvdel af 1900-tallet, at moderne undertage blev introduceret i byggebranchen for at beskytte mod vind og vejr − især indtrængen af vand og sne. Forløberen til undertaget er understrygning, hvor mørtel bruges til at sikre en tæt tagflade. Valget af mørtel har afgørende betydning for holdbarheden af arbejdet. NHL2 kalkmørtel indeholder de egenskaber, som ønskes i forbindelse med understrygning af tag – nemlig stor elasticitet og en god vedhæftning.


Læs om NHL2 kalkmørtel

Få bugt med utætheder ved hjælp af understrygning af tegltag 

Tegltage har en holdbarhed på mere end 100 år, men ofte vil tagkonstruktionen give sig, så der opstår mellemrum mellem tagstenene. For et tag uden undertag og uden tilstrækkelig understrygning betyder det, at regn og sne kan trænge ind i bygningen og skade konstruktionen. Derfor er det vigtigt løbende at tjekke understrygningen af taget.


Til understrygning af tegltag er der to vigtige parametre at være opmærksom på – henholdsvis elasticiteten og graden af vedhæftning på mørtlen. Mørtlen skal først og fremmest have en god vedhæftning til tagstenene, så den bliver på sin plads. Hvis vedhæftningen ikke er høj nok, kan mørtlen med tiden begynde at løsne sig fra stenene. Derudover skal mørtlen indeholde en stor porøsitet og elasticitet, så den er i stand til at følge tagets bevægelser. Ved kraftig vind kan taget give sig og nærmest danne bølger hen over tagfladen. Da mørtlen sidder direkte på teglstenenes bagside, skal mørtlen være elastisk nok til at følge med uden at revne.


Denne balance mellem vedhæftning og elasticitet opfylder NHL2 kalkmørtlen. Mørtlen har en tilpas vedhæftning og styrke til, at den ikke løsner sig fra stenene, samtidig med at den er elastisk nok til at kunne følge tagets bevægelser. I forhold til NHL5 kalkmørtel, som egner sig godt til rygnings- og gratsten, er NHL2 mørtlen mere elastisk og matcher bedre arbejdet med understrygning af tegltag.

Gode råd til understrygning af tag med kalkmørtel

Nordisk NHL anbefaler at tilsætte fæhår i NHL2 kalkmørtlen. Mørtel tilsat fæhår er en gammel byggeskik, som har været anvendt i mange generationer for at forbedre mørtlens trækstyrke. Fæhårene fungerer som armering for mørtlen, så hvis den skulle revne, sørger fæhårene for, at mørtlen forbliver sammenhængende.


For at give mørtlen de bedste hærdningsbetingelser, er det bedste vejr at foretage understrygning af tag i overskyet vejr med småregn, aldrig i direkte sol. I direkte sol vil varmen fra solen udtørre mørtlen for hurtigt, inden den har fået en god binding til teglene. Generelt er det bedste tidspunkt at foretage understrygningen fra april til september/oktober.


Derudover er det vigtigt, at teglene er helt rene, inden mørtlen påføres. Smuds, støv, spindelvæv og lignende svækker vedhæftningsevnen på mørtlen. Når dette er fjernet, skal tagstenene forvandes, hvorefter mørtlen sættes i både de vandrette og lodrette samlinger af tagstenene.


Kalkmørtel til understrygning af tag – det bæredygtige alternativ

Bæredygtighed er en af Nordisk NHLs kerneværdier. Kalkmørtlen, som bruges til understrygning af tag, er ligeledes et bæredygtigt valg sammenlignet med cementmørtel. Den samme produktion af cement udleder nemlig en større mængde CO2 end naturlig hydraulisk kalk (NHL), som brændes ved langt lavere temperatur. Derudover optager NHL mørtlen ca. 75 % af den CO2, som udledes under forbrændingen af kalken. På den måde er kalkmørtlen ikke bare et attraktivt produkt med hensyn til dets produktegenskaber, men det er også det bedste valg, når det kommer til bæredygtighed og miljø.


Find mere information: Find inspiration i vores galleri med istandsættelser, eller find flere produkter med naturlig hydraulisk kalk i vores store produktkatalog.


Hvad er dit næste projekt?

Før et byggeprojekt påbegyndes, bør man nøje overveje, hvilken type kalk eller mørtel der vil være bedst egnet til formålet.
Læs mere her
Share by: