Soklen er den øverste del af husets fundament, og den anses som overgangen mellem husets facade og jordoverfladen. På ældre bygninger er der ofte brugt kampesten – også kaldet syltsten – som bærende elementer for bygningen. Da murværket er opmuret ovenpå disse sten, vil der altid være en vis mængde opstigende fugt fra jorden, hvorfor ældre bygninger altid skal pudses med mørtel, der er diffusionsåben og porøs og derved i stand til at transportere fugt væk fra soklen. Nordisk NHLs kalkmørtler egner sig godt til pudsning af sokkel og lever op til kravene om diffusionsåbenhed og porøsitet.
Lige så lang tid, der er bygget huse, lige så lang tid har man brugt kalkmørtel til at pudse facader – herunder pudsning af sokler. Kalk har været et tilgængeligt råstof de fleste steder, og det har vist sig at være velegnet til byggeri på grund af materialets gode evne til at transportere fugt.
Oprindeligt var facadens puds det lag, der skulle beskytte bygningen mod påvirkning af vind og vejr. Pudsen skulle være diffusionsåben, så fugten kunne ledes væk, men den skulle også kunne optage de salte, der vandrede med fugten, så de ikke blev optaget i murværket. Når pudslaget var nedbrudt af salte efter flere årtier, blev det stødt af og pudset på ny. Fundamentet blev ofte opbygget af kampesten – eller syltsten – og mursten, som blev muret imellem syltstenene, indtil en helt plan flade blev opnået. Herfra kunne husets murværk så bygges op på et solidt grundlag. Til opmuring har man typisk brugt kalkmørtel, hvilket har vist sig at være et godt valg, da det er meget elastisk og ikke ophober fugt. Det er de samme egenskaber, man skal tage højde for, når man vælger mørtel til pudsning af sokkel. Denne naturlige hydrauliske mørtel er et godt valg til arbejdet.
Når soklen er pudset, er det vigtigt at efterbehandle med diffusionsåbne materialer. Det hjælper ikke at pudse med den rette mørtel, hvis man efterfølgende bruger en tæt maling eller tjære. Derfor anbefales det at kalke sin sokkel med enten kalkmælk eller kalkmaling. Der er tradition for at vælge en mørk farve til soklen, da den ofte blev beskidt af stænk fra taget eller vejen. Ser man på soklerne på bygninger bygget i 1700-, 1800- og 1900-tallet, er de ofte kalket i en grå farve.
Man kan også vælge en indfarvet mørtel som sidste finish for at skabe samme effekt. Nordisk NHL har flere forskellige farver i den mørke skala, såsom antracitgrå, olivengrøn eller mørkebrun.
Som ved andet facaderenoveringsarbejde bliver resultatet af pudsningen bedst, hvis man tager sig tiden til at klargøre soklen. Hvis der er brugt en uhensigtsmæssig mørtel såsom cementmørtel bør dette bankes af. Cementmørtel indeholder ikke de samme fugttransporterende egenskaber som kalkmørtel og bør derfor fjernes. Er der opstået revner eller skader på soklen, skal disse udbedres herefter. Det kan være en god ide at lytte efter en hul lyd i sokkelpudsen, da det er et tegn på, at konstruktionen bagved er nedbrudt af fugt og frost. Hvis pudset blot trænger til en opfriskning, og der er anvendt en passende mørtel, er det nok blot at skrabe overfladen for løst puds med en børste. Det kan også være, at der er brugt plastikmaling på soklen. Dette skal afrenses, da det nye pudslag ikke kan binde på plastikmaling.
Ved nypudsning fjernes al støv og løst siddende puds, hvorefter der forvandes for at forbedre mørtlens vedhæftningsevne. Pudsen påføres i to eller tre lag – grundingspuds, grovpuds og til sidst en fin slutpuds, hvis denne finish ønskes. Det sidste lag kan eventuelt bestå af indfarvet kalkmørtel. Mørtlen kastes på med en murske, men den kan også sprøjtes på med Sablon sprøjtepudser. Ved påføringen af det afsluttende puds sørg da for at skabe en ensartet overflade, så resultatet bliver flot, og overgangen mellem facade og sokkel skarp. Kalkmørtel har en god bearbejdelighed og er nem at arbejde med.
Læs mere om pudsning af sokkel i vejledningen herunder.