Skriv til os

Ring til os

Indfarvet mørtel

Indfarvet kalkmørtel giver smukke, levende og holdbare overflader, der er nemme at vedligeholde.

List of Services

Anvendelse

  • Alternativ til maling/kalkning
  • Indendørs overflader
  • Udendørs murværk
  • Underlag til maling/kalkning


Se alle farver

Vedligeholdelsesfrit farvespil

Indfarvet mørtel er en praktisk og nem måde at farve murværk på. Eftersom mørtlen er gennemfarvet og ikke blot malet på ydersiden, vil almindeligt slid ikke kunne ses på farven, som det ellers kan på malede eller kalkede overflader. Selv hvis man ønsker at male overfladen, kan brugen af en indfarvet puds som underlag forlænge malingens levetid, da tidens slid kun vil blotlægge den farvede puds. Hvis der senere skulle ønskes en ny farve, er dette muligt ved at overstryge hele fladen med kalkmaling i den ønskede farve.


En pudset væg i kalkmørtel er diffusionsåben og lader bygningsværket ånde, hvilket gør det sværere for fugt og skimmel at få fat. Det er modsat plastikmaling, som holder fugten tilbage og giver grobund for alger og skimmel. Det er ikke kun facader, der kan pudses i indfarvet mørtel, men også indendørs vægge kan med fordel pudses, typisk med indfarvet finpuds eller NHL hæftemørtel. Farverne fra Nordisk NHL er naturlige, giftfri og optimale til bæredygtigt byggeri uden kemikalier. 



Enkel indfarvning med Saint Astier

De fleste kalk- og mørtelprodukter, der udbydes af Nordisk NHL, kan indfarves med Tonemix. Til større projekter kan mørtlen indfarves fra fabrik, så man ikke skal indfarve hver pose mørtel på byggepladsen. Til mindre projekter leveres farven i en lille pose tonemix, som iblandes mørtlen, når den blandes, efter devisen, en pose til en pose.


Der er 36 standardfarver at vælge mellem på vores farvekort, men vi kan altid indfarve mørtlerne efter ønske. Dette kan gøres efter NCS farvekoder eller efter ønske om at ramme en eksisterende farve på pudsen.


Gode råd til opblanding af mørtel

Ved indfarvning af mørtel kan den, som nævnt, indfarves på fabrikken. Dette er typisk på større projekter, hver der bruges flere paller mørtel. På mindre projekter, typisk op til en palle mørtel, kan poserne indfarves med tonemix, hvor mængden af farvepulver er tilpasset 20 kg NHL Mørtel.


Ved blanding af 20 kg NHL mørtel anbefales det at bruge en tvangsblander, da dette giver den bedste blanding og efterfølgende resultat.  Tilsæt først NHL mørtlen i blanderen, hvorefter posen med tonemix tømmes i den tørre mørtel. Pas på at hele posens indhold kommer med og pas på, at lidt af det ikke flyver ud af blanderen ved blæst.  Lad den tørre blanding af mørtel og farve køre et par sekunder før der tilsættes den mængde vand, der anbefales på posen. Derefter blandes mørtlen i den anbefalede tid, typisk 15-20 minutter. Derefter er mørtlen klar til brug og en ny portion kan sættes over efter samme fremgangsmåde. NHL mørtelposerne er afvejet med grams nøjagtighed og tonemixen er afvejet med 100 del grams nøjagtighed, så der er ingen fare for forskellighed i farverne fra blanding til blanding, hvis det bruges og blandes korrekt. 


Påføring af indfarvet mørtel

Påføringen af den indfarvede mørtel afhænger i høj grad af hvilken type mørtel, der er valgt og hvilket projekt der er tale om. Ved puds er det som regel det sidste lag, slutpudsen, der indfarves. Ved tyndpuds eller vandskuring er det typisk kun et lag puds der trækkes på, og som indfarvet NHL mørtel vil man få det karakteristiske mønster, hvor murstenene kan anes igennem pudsen.


Korrekt påføring og efterfølgende eftervanding og beskyttelse er lige så vigtig for indfarvet NHL mørtel som for ufarvet NHL mørtel. Hvis mørtlen udtørrer eller hærder for hurtigt grundet sol eller manglede vanding, kan det give udslag på farven. Ud over de generelle forbehold bør du altid læse vejledningen til den mørteltype, du har valgt at indfarve eller rådføre dig med Nordisk NHL. 

Share by: