Skriv til os

Ring til os

St. One stenreparationsmørtel

Anvendelsesområder

  • Reparation af sten
  • Kalk – og sandsten
  • Kampesten
  • Mursten
  • Reparation og vedligeholdelse af gamle eller forvitrede sten

St. One stenreparationsmørtel til udbedring af skader på monumenter eller bygninger

Sten, det være sig granit, kalksten eller sandsten, er et solidt og holdbart materiale, men kan − som alt andet − blive skadet med tiden. Hvis stenene i et byggeri eller monument skades af f.eks. påkørsel eller bliver porøse på grund af frost over mange år, er det vigtigt at få repareret skaderne ordentligt. Det skal gøres med produkter, der er lavet specielt til dette formål og Nordisk NHL anbefaler brugen af St. One stenreparationsmørtel.


Det er en specialudviklet mørtel, der kan bruges til at reparere og efterligne bestemte stentyper. Ved restaureringsarbejde med St. One stenreparationsmørtel er det muligt at lave reparationer, som farvemæssigt og strukturmæssigt ligner det originale. Hvis et stykke af en sten mangler, det kan være en sokkel på et monument eller et hjørne på en kvadre, kan denne mørtel bruges til at reparere skaden til et meget vellignende resultat.


Mørtlen kan indfarves, så den matcher de sten, der skal repareres. Der må dog kun tilsættes en hvis % farve, så de helt mørke farver må påføres som overfladebehandling efter reparationen er udført. Vi tilbyder i de fleste tilfælde at indfarve mørtlen ud fra en lille stump af den sten som skal repareres. 



Forberedelse

St. One stenreparationsmørtel levers som færdigblandet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand. De fås fra 1 kg til 25 kg efter ønske, og blandes med piskeris på boremaskine. Blandingsforholdet er 180 ml vand til 1 kg stenreparationsmørtel. Det blandes i 3-5 minutter, indtil en ensartet og homogen konsistens er opnået. Herefter er mørtlen klar til brug.


Overfladen skal gøres klar, før den kan påføres mørtel. Løse småsten fjernes, og området skal i øvrigt være fri for støv, olie og snavs. Hvis stenen er sugende, skal den forvandes, så den ikke suger vandet ud af mørtlen. Forvand let, der må ikke stå vand i det område, der skal repareres.



Påføring 

Når mørtlen er blandet, og overfladen er ren og klar, kan mørtlen påføres. Stenreparationsmørtel kan påføres i lag mellem 5 mm og 40 mm. Hvis der er behov for et tykkere lag end 40 mm, må man lade det første lag hærde og derefter påføre et nyt. Dette for at undgå svind- eller skrid revner. Det er vigtigt, at området, der skal repareres overfyldes, da finishen på området tilpasses senere, ved at skrabe den overskydende mørtel væk.



Hvis der er tale om større reparationer, kan reparationen armeres med rustfri ståltråd og rustfri skruer. Dette gøres ved at bore huller i stenen og skrue de rustfrie skruer i stenen med passende mellemrum. Den rustfrie tråd vikles mellem skruerne og udgør et net, som på den måde armerer reparationsmørtlen og fastholder den på sin plads. 



Efterbehandling og detaljer

Reparationen skal, som al anden mørtel, holdes fugtig ved at afskærme mod direkte sol. Når mørtlen er tilpas afhærdet, typisk efter et døgns tid, kan overfladen tilpasses. Dette gøres ved at skrabe eller raspe den overskydende mørtel af overfladen, til den kommer ind til niveau med den øvrige stens overflade. Hvis denne stens overflade er meget ru, kan reparationen gøres ligeledes ru ved at hugge med f.eks. en lille hammer, til den ønskede effekt opnås.


Specifikationer

Hydraulisk kalkmørtel 


Sandkornsstørrelse:

0-0,8 mm.


Vandtilførsel:

18,7% svarende til omkring 180 ml. pr. 1 kg. tørmørtel


Forbrug:

Ca. 1,65 kg./kvm. pr. mm. lagtykkelse


Lagerbestandighed:

24 måneder fra produktionsdagen på tørt og  ventileret lager

Share by: