Skriv til os

Ring til os

Tests af Nordisk NHL’s produkter

Vores kalkprodukter har været igennem de mest omfattende tests, der findes på markedet


Når man skal vælge de rette byggematerialer til sit byggeprojekt – hvad enten det gælder renovering af en privat bolig eller en offentligt ejet bygning – er det vigtigt at have forsikring for, at produkterne kan, hvad de lover. Derfor har den naturlige hydrauliske kalk, vi bruger til fremstilling af NHL mørtel, gennemgået omfattende tests hos vores kalkproducent Saint Astier i Frankrig, hvilket sikrer, at produkternes egenskaber er påvist.

Vi har fået foretaget forskellige tests af vores produkter, som påviser f.eks. deres modstandsdygtighed over for vejrlig, egenskab til at tage imod sætninger og bevægelser over tid, resistens over for saltvand og genblandingsegenskaber. Testene kan bruges til at sammenligne produkternes kvaliteter over for andre produkter, og man kan samtidig se, hvilken styrke, diffusionsåbenhed m.m. man kan forvente af produkterne.

Klik på en af testene herunder, og få indtryk af sammenhængen mellem produktets nøje renhed og de gode resultater.


Læs også mere om vores produktetik


Testene er udført på et professionelt laboratorium 

Testene er udført på et professionelt og omfattende laboratorium. De er udført af Saint Astier, som sørger for, at de foretages under overvågning og korrekte forhold. Derfor benytter de laboratoriesand og simulerede vejrpåvirkninger for at give et så pålideligt resultat som muligt.


Læs mere om Saint Astier

24 måneders-testen

Hvis du vil vide, hvordan vores forskellige mørtler performer efter en periode på 24 måneder, er denne test relevant for dig. De fleste tests kan kun vise mørtlernes ydeevne efter 28 døgn, så styrken ved denne test er den lange prøveperiode på to år. Det giver et virkelighedsnært indtryk af mørtlernes ydeevne. Se resultaterne af testen ved at klikke på databladet på siden.

Se resultaterne af testen


Mineralogisk og kemisk analyse af råmaterialer og produkter

Hvis du ønsker at vide mere om, hvad Saint Astiers naturlige hydrauliske kalk består af, er resultaterne af denne test interessante for dig. Den mineralogiske og kemiske analyse giver en illustration af materialets hydrauliske egenskaber samt dets sammensætning og renhed. Den viser kort fortalt de mineralogiske og kemiske bestanddele i kalken.

Se resultaterne af testen


Resistens mod havvand

Hvis du ønsker at benytte vores mørtel, kalkmaling eller et af vores andre produkter i maritime miljøer, som er udsat for høj og intens saltpåvirkning, kan du med fordel gennemgå denne test. Det er en ekstremtest, som viser, at vores produkter er resistente over for havvand – og derved kan påføres i områder, hvor der er en høj saltkoncentration i luften. I testen er der brugt havvand i stedet for postevand (ISO norm 459.2).

Se resultaterne af testen


Studie af genblanding

Hvis du vil have vished for, at det er muligt at genblande vores NHL-mørtler, kan du finde svaret i denne test. Den viser, at alle vores mørtler kan genblandes inden for 24 timer, og at der kan opnås en endnu bedre bearbejdelighed ved den genblandede mørtel set i forhold til den friske mørtel. Det er ikke muligt at genblande mørtlen, hvis den indeholder cement eller gips – hvilket vores Saint Astier NHL-mørtler naturligvis ikke gør.

Se resultaterne af testen

Hvad er dit næste projekt?

Før et byggeprojekt påbegyndes, bør man nøje overveje, hvilken type kalk eller mørtel der vil være bedst egnet til formålet.
Læs mere her
Share by: