På tegltage uden undertag er det tradition at mure tagfladerne sammen for dermed at lukke af for fygesne og regn. Dette gøres ved at lægge rygnings- og gratsten i mørtel. NHL5 kalkmørtel egner sig perfekt til dette formål, da den har en tilpas styrke og elasticitet til at blive lagt på tagryggen, som er det mest udsatte sted på taget. Samtidig bidrager den lyse kalkmørtel med et æstetisk løft til taget og giver det en flot afslutning.
Tagryggen og graten er de mest udsatte steder på taget, og derfor er der brug for en mørtel, som kan modstå belastningen fra vind og vejr. Parallelt med dette skal mørtlen indeholde en vis elasticitet, da der altid vil opstå bevægelser i en tagflade, f.eks. ved hård blæst. Det stiller store krav til læggemørtlen, som skal arbejde godt sammen med teglene og være afstemt i forhold til vedhæftning, trykstyrke og elasticitet.
Disse krav lever NHL5 kalkmørtel op til. Den består af naturligt hydraulisk kalk (NHL5) og kvartssand. Denne mørtel har en tilpas trykstyrke og elasticitet, så når taget eksempelvis giver sig under kraftig blæst, følger mørtlen med uden at krakelere. Kalkmørtlen er nemlig i stand til at optage mindre bevægelser, uden at stenene knækker. Ved brug af cementmørtel ville der være risiko for, at rygnings- og gratstenene sprækker og ødelægges, fordi cementen er meget stærk og ude af i stand til at give sig. NHL5 kalkmørtel er derimod perfekt afstemt til at blive anvendt på disse områder.
Derudover er NHL5 kalkmørtel porøs, diffusionsåben og i stand til at afgive fugt. Fordi mørtlen skal bruges på taget, er det vigtigt, at den ikke holder på fugten, men den må samtidig heller ikke blive for porøs, da den dermed kan suge fugt til sig med frostskader til følge. Cement er eksempelvis meget tæt og tillader ikke, at fugten kan vandre gennem materialet. NHL5 kalkmørtel indeholder den rette grad af porøsitet og diffusionsåbenhed.
Fremgangsmåden til at lægge rygningssten og gratsten i mørtel forløber således:
Da det udelukkende er mørtlen, der holder både rygningssten og gratsten på plads på taget, er det vigtigt, at den påføres på helt rene tegl fri for støv og uden løst puds. På den måde opnås den bedste vedhæftning.
Tegltage har været udbredte siden 1100-tallet og er kendte for deres lange levetid og modstandsdygtighed. Traditionelt er rygnings- og gratstenene blevet lagt i kalkmørtel, og ved restaurering af gamle huse er det derfor nødvendigt at holde fast i denne tradition for at sikre en stilmæssig og historisk sammenhæng i bygningen.
Man kan se denne teknik i blandt andet Skagen og Dragør, hvor de gule huse med de røde tage og hvide mørtel er et karakteristisk og flot syn. NHL5 kalkmørtlen fra Nordisk NHL passer perfekt til de røde tage, da den er naturlig lys og harmonerer flot med både taget og den ofte hvide skorsten.
Find mere information: Læs om den naturlige kalk fra Saint Astier, som vi bruger i vores produkter, eller læs om Nordisk NHL og vores værdier: bæredygtighed, kvalitet og tradition.