Ved indendørs restaurering er der behov for produkter, som giver et flot, ensartet finish. Samtidig skal de være kompatible med de materialer, bygningen består af, så fugtophobninger undgås. Nordisk NHL’s kalkprodukter – såsom vores kalkmørtel, kalkmaling og hæftemørtel – lever op til begge kriterier. Kalkprodukterne er nemme at arbejde med, lægger sig flot på underlaget og har gode egenskaber i forhold til diffusionsåbenhed.
At vælge sunde og åndbare materialer er en af de vigtigste investeringer, man kan gøre sig i forbindelse med en indendørs restaurering. Hvad enten et hus skal gennemgå en større renovering, eller om restaureringen kun omfatter en enkelt væg, der skal pudses på ny, gør man sig klogt i at vælge diffusionsåben kalkmørtel og/eller kalkmaling. Derigennem er man sikret, at fugten inde fra boligen uden problemer kan trænge gennem væggen og facadekonstruktionen for at komme ud i det fri. Kalkprodukter er en langsigtet investering, der giver en sund og behagelig bolig at opholde sig i.
Ved renovering af ældre boliger er der desværre mange, både håndværkere og boligejere, der ikke er opmærksomme på at bruge materialer, der er kompatible med de materialer, huset oprindeligt blev bygget i. De fleste ældre boliger er naturligt ventilerende, men man kan begå den fejl fx at pudse med cementmørtel og male med plastikmaling, fordi det er billigt og lettilgængeligt. Problemet med disse materialer er dog, at de er fuldstændig tætte i konstruktionen. Det blokerer den naturlige ventilation og kan give store fugtproblemer i boligen i form af skimmelsvamp og fugtangreb på materialer og interiør.
Denne problematik kan undgås ved at vælge kalkbaserede byggematerialer. En af kalkens egenskaber er, at den er porøs og diffusionsåben, hvilket hjælper murværket med at ånde. Nordisk NHL har det udvalg af produkter, der skal til for at foretage en indendørs restaurering, der i sidste ende skaber et sundt og behageligt indeklima.
Kombinér den indendørs restaurering med en udvendig renovering ved hjælp af kalkbaserede produkter for at opnå den fulde effekt af deres åndbarhed. Nordisk NHL’s kalkprodukter egner sig også til udvendig renovering, fx af
tag og
facade.
En god mørtel er uundværlig, når man skal genoprette en overflade og klargøre den til den efterfølgende behandling. Det er dog ikke alle overflader, som mørtel hæfter lige godt på, og i disse situationer fungerer en hæftemørtel som en hjælpende hånd. Hæftemørtlen kan hæfte på alle typer overflader, uanset om der er tale om gips, mursten, gasbeton, træfiberplader eller noget helt femte. Den kan bruges som grunder forud for det næste lag mørtel, fx filtsning eller finpuds, men den kræver ikke nødvendigvis en afsluttende mørtel – den kan også bruges, som den er.
Hæftemørtlen er særdeles velegnet i huse, hvor man har skrællet lofter og vægge ind til skelettet og skal bygge det op på ny. Her kan man støde på mange forskellige typer materialer, hvor hæftemørtlen sørger for at skabe en ensartet bund gennem hele huset. Den kan også bruges til at pudse gipslofter helt uden brug af spartelmasse og slibning.
Hæftemørtel gør det nemt for håndværkere og boligejere at gennemføre en indendørs restaurering. Nordisk NHL’s hæftemørtel er nem at påføre, har en passende elasticitet og en god åndbarhed.
Når man går i gang med en indendørs restaurering, er det med udgangspunkt i, at resultatet skal holde mange år ud i fremtiden. For at det skal kunne lade sig gøre, kræver det gode materialer. Fordelen ved kalkmørtler og kalkmaling er, at det er mineralsk baserede produkter, hvilket betyder, at de ikke er modtagelige for skimmel, ligesom solens UV-stråler heller ikke påvirker farven. Det vil sige, at en kalket væg efter 10 år ser ud som den gjorde, da den blev opført. Det er også en myte, at kalkmaling smitter af, når man rører ved det. Nordisk NHL’s kalkmaling giver en flot og levende væg, der kan holde år efter år.
Find mere information om Nordisk NHL’s forskellige
kalkprodukter, eller læs vores
historie.