Skriv til os

Ring til os

NHL3,5 Pumpemørtel 0-4 mm 1:2

En meget alsidig mørtel som kan bruges til mange typer arbejde. 

Den er velegnet til opmuring, fugning, pudsning og reparation af murværk generelt. Mørtlen er designet til at pumpe i snekke eller stempelpumpe.

Brug

NHL3,5 pumpemørtel 0-4 mm 1:2 er fabriksfremstillet færdigblandet mørtel blandet af ovntørret kvartssand i 0-4mm korn og naturligt hydraulisk kalk (NHL3,5) og skal kun tilsættes vand, før den er klar til brug. Vandet iblandes, målt op efter den anbefalede mængde der står på posens forside. Mørtlen blandes i mindst 20 minutter i tvangsblander, indtil den opnår en homogen og ensartet konsistens. Den kan også bruges i pumper med indbygget blander.



Forberedelse for pudsning

Ved pudsning skal det udkastede murværk forvandes tilstrækkeligt, før mørtlen sprøjtes på. Mørtlen kan også sprøjtes på med sprøjtepudser, hvis man ønsker. Når den ønskede lagtykkelse er sprøjtet på, rettes det af med kardæsk og pudses sammen med pudsebræt til ønsket finish, eller det kan slutpudses med tyndpuds eller finpuds.



Anvendelse

Ved fugning er det vigtigt, at de gamle fuger kradses ud i en dybde på mindst 15 mm, og at de renses med trykluft for at fjerne støv og rester af gammel mørtel. Så skal de vandes for, og herefter kan den nye fugning udføres. Både ved fugning og opmuring anbefales det at fylde fugerne godt ud og rette dem af med en træfugepind. Fugerne skal ikke glittes eller glattes, men stå skrabede og åbne. Når de små klatter på stenene er hvidtørre efter en dags tid, kan murværket renses med en tør stiv børste eller grov filt. Arbejd rent nok til at undgå afsyring.



Specifikationer

Hydraulisk kalkmørtel – receptmørtel type G iht. DS/EN 998- og type GP iht. DS/EN 998-1


Blandingsforhold:             
1 del NHL3,5 til 2 dele sand (kkh35/65/650)

Vandtilførsel:                     
17 %, svarende til omkring 4,2 liter pr. 25 kg tørmørtel

Forbrug:                              
Ca. 1,8 kg/kvm pr mm. Lagtykkelse ved pudsning/ ca. 10kg pr. M2 ved fugning @ 15mm dybde


Holdbarhed:               
 24 måneder i lukket og tæt pose


Kornstørrelse:                  
0-4 mm


Kalkstyrke:                       
NHL3,5 –
læs mere om kalkstyrke

Anvendelsesmuligheder

  • Fugning af gulve
  • Fugning af natursten
  • Fugning af teglsten
  • Fugning omkring døre og vinduer
  • Reparationsarbejde af ældre ejendomme
  • Opmuring af teglsten og blokke
  • Trækning af gesimser
  • Ud- og indvendig pudsning


Share by: