Skriv til os

Ring til os

Kalkbeton til gulv

Brug kalkbeton, når du skal restaurere gulvet i en ældre bygning eller lægge gulv på ny

Der kan være forskellige årsager til, at man ønsker at renovere gulvet i et hus. Måske skal der laves gulvvarme, måske skal et gammelt trægulv erstattes med et i klinker eller andet. Det kan også være, at der skal lægges et helt nyt gulv, hvor man ønsker at bruge et fugttransporterende materiale. Nordisk NHL har det rette produkt til alle tre grunde: kalkbeton til gulv bestående af NHL5 og grus i passende grovhed i forhold til lagtykkelse.

Læs mere om NHL5

Derfor egner kalkbeton sig godt til gulve

Modsat husets udvendige del, der skal kunne modstå påvirkninger fra vind og vejr, er den indvendige del af huset ikke nær så udsat. Det gælder dog ikke gulvene, som skal holde til flere tusinde skridt hver eneste dag. Derfor er det vigtigt, at man i renoveringen vælger de rette materialer til denne belastning.

 

Nordisk NHL’s kalkbeton egner sig godt til renovering af gulve grundet dens passende styrke, elasticitet og åndbarhed. Kalkbetonen er stærk nok til at modstå belastningen fra almindelig gåtrafik i både private hjem samt fx restauranter og kirker. Samtidig er den fleksibel nok til, at der ikke opstår revner i gulvet – heller ikke efter flere års brug.

 

Åndbarhed

Åndbarhed – også kaldet diffusionsåbenhed − er en anden vigtig faktor, som altid bør overvejes, når man skal renovere et gulv. Den fugt, der kan opstå ved almindelig kondensering, skal have mulighed for at vandre uhindret gennem gulvet, så det kan holdes tørt og ikke ophober fugt med skimmel eller svamp som følge. Dette er specielt vigtigt i fx kirker, hvor kalkbetonen ofte lægges direkte på det eksisterende sand, da de historiske gulvlag ikke må fjernes.

 

Ligesom Nordisk NHL’s øvrige produkter har kalkbetonen en åben og porøs struktur, som tillader, at fugten kan vandre gennem materialet. Det har stor betydning for indeklimaet, som bliver behageligt for beboerne at opholde sig i. Porøsiteten sikrer en naturlig udskiftning af luften, og at der ikke opstår problemer med skimmelsvamp og fugt indenfor.

 

Se også Nordisk NHL’s øvrige produkter til restaurering – indvendigt såvel som udvendigt.

Godt at vide om støbning af kalkbeton

Når man skal restaurere sine indendørs gulve ved hjælp af kalkbeton, er det vigtigt at se på det eksisterende gulv og den eksisterende bygning i det hele taget. En gammel bygning har ikke godt af hårde, tætte materialer i gulvet, da det vil tvinge eventuelt fugt ud i ydervæggene. Det er sundere for bygningen, at gulvet får lov at tørre, så fugten kan diffusere ud i rummet og efterfølgende luftes ud.

 

Kalkbetonen kan både bruges til at skabe et fundament for det gulv, der skal lægges ovenpå – det kunne være klinker eller trægulv. Hvis man ønsker et mere råt udtryk på gulvene, kan man også bruge kalkbetonen som gulv i sig selv. Det kræver blot en efterbehandling. Det er også muligt at lægge gulvvarme samtidig med betonen – kontakt os for yderligere vejledning.

 

I databladene herunder får du desuden brugbar viden om, hvordan man bedst lægger et kalkbetongulv, samt hvordan det skal blandes, efterbehandles m.m.

 

Læs mere om Nordisk NHL og kalken

Hvad er dit næste projekt?

Før et byggeprojekt påbegyndes, bør man nøje overveje, hvilken type kalk eller mørtel der vil være bedst egnet til formålet.
Læs mere her
Share by: