Finishen på et pudsarbejde kommer i det sidste lag. Hvis der ønskes en fin og glat overflade til sidst, er det vigtigt at vælge de rigtige produkter, så det færdige arbejde fremstår derefter. En finpudsmørtel som NHL2 finpuds 0-0,4 mm 1:2,5 er ideel til den sidste finish på en pudset væg eller loft. Finpudsen er let og cremet at arbejde med, og pudses let sammen til det ønskede resultat med et passende finpudsebræt. Der er også mulighed for at tilføje andre teksturer i overfladen, når du arbejder med finpuds
I moderne hjem er det blevet in at give væggene farver igen. 00’ernes ”hvidt i hvidt” er stadig at finde de fleste steder, men vi tillader os at eksperimentere mere med farver, end vi nødvendigvis gjorde for 10 år siden. En pudset væg kan give et levende og moderne look til et rum eller en facade. Ved at indfarve mørtlen med Saint Astier tonemix, kan du få et unikt og interessant udtryk til dit hjem. Det kan anbefales at kigge på Saint Astiers farvekort, for at se farverne i tør tilstand, når du skal vælge farve. En væg i puds er smuk og interessant, da dens tekstur tilføjer noget, som en malet eller tapetseret væg ikke har – der er en anden dimension i pudsede vægge; en tekstur og farvespil man nærmest kan mærke med øjnene. Ved at bruge indfarvet puds, sikrer du også en god holdbarhed på dine overflader, da slid vil vise sig langsommere, end på en malet overflade.
Denne mørtel er færdigblandet og skal kun tilsættes vand. Den kan blandes med piskeris, tromleblander eller tvangsblander. Den anbefalede mængde vand er på omkring 20 procent af vægten, men man kan tilføre lidt mere eller lidt mindre efter den ønskede konsistens. Det er under blandingen, at mørtlen kan indfarves med tonemix. Når den er blandet er den klar til brug og kan påføres med finpudsebræt eller hvad du foretrækker.
[H3] Gør-det-selv med et godt produkt
Når mørtlen er blandet til en cremet og luftig konsistens, efter ca. 15-20 min. Er den klar til at trække på overfladen. Det er vigtigt, at murværk er forvandet, så det ikke suger al væsken fra pudsen med det samme. Finpudsen skal trækkes hen over overfladen med et stålbræt i et tynds lag. Det skal ikke lægges på som et egentligt pudslag, men trækkes ud så det fylder småhuller og porer, der efterfølgende pudses sammen med et finpudsbræt. Som indfarvet vil det give et levende og silkeagtigt udtryk, samtidig med at den er meget diffusionsåben og giver et sundt og godt indeklima. Hvis du gerne vil have en farvet væg i dit hjem, er det derfor en rigtig god idé at overveje en væg med finpuds.
Hydraulisk kalkmørtel – receptmørtel type EF iht DS/EN 998-1
Blandingsforhold:
1 del NHL2 til 2,5 dele sand (kkh 50/50/700)
Vandtilførsel:
20 %, svarende til omkring 4,5 liter pr. 25 kg tørmørtel
Forbrug:
Ca. 1,8 kg/kvm pr. mm lagtykkelse
Holdbarhed:
24 måneder efter produktionsdagen i tæt og lukket pose
Kornstørrelse:
0-0,4 mm
Kalkstyrke:
NHL2 – læs mere om kalkstyrke