Skriv til os

Ring til os

Saint Astier ren og naturlig hydraulisk kalk (NHL)

Læs mere om fordelene ved at bruge ren og naturlig hydraulisk kalk til renovering

Når man skal restaurere eller vedligeholde et gammelt hus, er ren kalk det sundeste og mest naturlige materiale at bruge. Det skyldes, at de produktegenskaber, som kalken har, er særdeles kompatible med ældre bygninger. Kalk har været brugt som byggemateriale i årtusinder, og kalkbaserede produkter indeholder en passende styrke, elasticitet og diffusionsåbenhed og egner sig derfor perfekt til brug på ældre bygninger.

Læs mere om kalken

Hvorfor egner ren kalk sig godt til renovering af ældre bygninger?

Brugen af kalk til at bygge og renovere bygninger daterer sig flere tusinde år tilbage i tiden – faktisk helt tilbage til antikken. Kalk har været brugt til byggeri lige siden, da det igennem tiden har været et lettilgængeligt råstof, som har vist sig at være stabilt og pålideligt at bygge med.


Der findes mange gamle bygninger i Danmark, som er opført med kalkbaserede byggematerialer – fx kirker, bindingsværkshuse, historiske huse i gamle købstæder m.fl. Disse gamle bygninger kræver særlig opmærksomhed ved restaurering, så der vælges materialer, som samarbejder med bygningen frem for at modarbejde den.


Det kan dog generelt være svært at finde egnede teknikker og materialer, som matcher den byggeskik, som bygningen er opført under. Det gælder dog ikke for kalk, da teknikkerne er de samme i dag, som de var for flere hundrede år siden. Teknikkerne er blot blevet mere effektive grundet bedre udstyr. Derfor kan man roligt anvende kalkbaserede produkter til at renovere en ældre bygning med.


Derudover har kalk en række egenskaber, som ikke kun egner sig godt til ældre byggerier, men også nybyggerier. Naturligt hydraulisk kalkmørtel har en tilpas trykstyrke og elasticitet, som gør, at den er i stand til at optage sætninger og bevægelser i bygningen uden at revne. Denne egenskab besidder cementmørtel ikke. En anden fordel ved ren kalk er, at det har en åben og porøs struktur, som gør, at fugt inde fra bygningen har mulighed for at trænge ud gennem murværket. Dette er også unikt for kalkmørtel modsat cementmørtel. Det skaber et sundt indeklima for beboerne. Endeligt er NHL vejrbestandig og kan tåle det ustadige danske vejr.

Læs mere om NHL kvalitet

Ren kalk fra Nordisk NHL

Vi bruger blandt andet St. Astier naturlig hydraulisk kalk til fremstilling af vores kalkmørtler og mange andre af vores produkter. Det gøres ved at blande kalken med sand eller grus af en passende kvalitet og kornkurve. Det er vigtigt at bruge velgradueret sand, som er sand med en passende blanding af forskellige størrelser korn.


Overordnet skelner man mellem to typer kalk: lufthærdende kalk (hydratkalk, kulekalk, etc.), som hærder med CO2, samt hydraulisk kalk, som hærder med vand. Det særlige ved St. Astier NHL er, at det indeholder begge typer kalk, hvilket betyder, at det hærder både med luft og vand. På den måde kombineres de gode egenskaber fra begge typer kalk, således at vores kalk både har en god vedhæftning, fugttransport og elasticitet.


Vores forskellige typer af ren, hydraulisk kalk

Hos Nordisk NHL har vi naturligt hydraulisk kalk i tre forskellige styrker. Der findes tre typer NHL inden for EU-normen EN 459, og som eneste producent i verden producerer St. Astier alle tre typer, nemlig NHL2, NHL3,5 og NHL5. Køb de tre typer kalk gennem vores forskellige forhandlere i hele Norden.

Produkter

Share by: