Skriv til os

Ring til os

Hydraulit KC maling

Hydraulit KC maling er en mineralsk baseret maling, der især er god til overfladebehandling på KC (kalk og cement baseret) puds. Malingen er baseret på tørlæsket kalk og hvid cement og har dolomit som fyldstof. En alsidig og anvendelig maling der dog kræver, at man ved lidt om, hvilken puds der er brugt på bygningen. 

Anvendelsesområder

  • Maling af puds i styrkeklasse C og D
  • Maling af hydraulisk kalkpuds


Overfladeklargøring

Hydraulit KC Maling bruges på overflader der tidligere er behandlet med Hydraulit eller tilsvarende og pudsede vægge. Overfladerne klargøres ved at rengøre og børste af, hvad der måtte være af skidt og snavs. Ved nyere puds kræver det som regel bare en hurtig tur med børsten, mens ældre murværk kan have brug for en tur med algefjerner og fjernelse af løs siddende maling. Når overfladerne er rengjorte, skal de forvandes, sådan at malingen kan optages på den rigtige måde. Hvis den malede overflade ikke er forvandet tilstrækkeligt, vil der være mange penselstrøg, der forbliver synlige. 

Brug

Før anvendelse skal malingen røres op. Den piskes sammen med vand og hviler herefter i 15 minutter, før den er klar til brug. Det er vigtigt, at malingen genoprøres under hele maleprocessen, og at malearbejdet færdiggøres efter cirka to timer. Malingen fås i en række standard farver og specialfarver eller fremstilles efter ønske, hvis der er tale om et projekt, der skal matche eksisterende bygninger. 

Forhold

Ved større overflader blandes malingen med pulver fra flere poser på en gang, dette for at sikre ensartet farve og resultat. Husk ikke at blande mere maling end du kan bruge i løbet af to timer – bland hellere en ny portion, når du løber tør. På denne måde undgår du spild. Derudover er det vigtigt, at arbejdet udføres i mildt vejr – frostgrader kan skade malingen, og direkte sol kan udtørre den for tidligt så den ikke opnår passende styrke.

Specifikationer

Vandtilsætning:

0,8-1 liter vand pr. kg


Holdbarhed:

6 måneder fra produktionsdagen


Åbningstid:

2 timer fra blanding med vand 


Forbrug:

0,6-0,8 kg/kvm

Share by: